CBD olie ; CBD ; cannabis olie ; CBD olier

Kompetent CBD-Rådgivning

Vil du gerne vide mere om den internationale succes CDB-olie?

Skal informationen være relevant, tydelig og ærlig?

Vil du gerne have klare svar på dine spørgsmål om cannabisolie og den effekt?

Så er du kommet til det rette sted.

Her finder du al den viden, du har brug for, hvis du gerne vil vide mere om cannabisolier og alle de produkter, det indgår i.

Vi er en gruppe af CBD-olie eksperter med forskellig faglig baggrund, som har det til fælles, at vi alle arbejder for en bedre og mere ærlig CBD-rådgivning.

Vores mission:

Vi mener, at olie fra hamp-planten kan hjælpe mange flere mennesker af med alle mulige sygdomme og symptomer, og talrige undersøgelser sandsynliggør, at

det har en god effekt på blandt andet:

Symptomer som kvalme og svimmelhed ved forskellige kræftbehandlinger

Søvnløshed, uro og utilpashed

Depressioner og angsttilstande

Allergiske symptomer

Læs med her og bliv klogere på, at CBD-olie også kan hjælpe dig!

CBD olie ; CBD ; cannabis olie ; CBD olier

Ny viden – CBD

Mennesket er nysgerrigt og nægter at lide, hvis det er muligt at få det bedre.

Derfor udvikler vi hele tiden nye former for behandling og deler vores viden med hinanden.

Noget af denne viden er spritny og højteknologisk, mens andre former for viden har eksisteret rundt om på kloden i århundreder, ja nogle gange i årtusinder.

 At olie fra hampeplanten har helbredende og lindrende måder at virke på, forener det bedste af flere former for viden. For vi mennesker har anvendt CDB-olie længe, både som medicin og som kosttilskud. Men det er først i de senere år, at vi er begyndt at undersøge, hvordan og hvorfor det virker.

Find svar her

Netop svarene på, hvordan og hvorfor CBD-olie virker, er hovedformålet med denne side. Her vil vi forklare og beskrive effekten af forskellige præparater og produkter.

Vi belyser forskellige måder at bruge dem på, og vi gennemgår fordele og ulemper ved at anvende fx piller fremfor dråber.

 

Pålidelige kilder

Du kan trygt regne med, at du her på siden finder ordentlig og pålidelig information om CBD-olie. Vidste du fx, at den danske lægemiddelstyrelse fornylig har godkendt nogle former for cannabioler til medicinsk behandling, og at danske læger i stigende grad udskriver CBD-præparater som medicin på recept?

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er CDB?

CBD er det ikke euforiserende stof, som der findes i hampplanten og som bliver brugt medicinsk. Til forskel fra THC bliver man ikke høj af CBD.

Hvordan virker det?

Mange mennesker over hele verden oplever lindring, når de anvender CBD-olie.

Men hvordan kan det være?

Man har fundet ud af, at mennesket har et særligt system, som konstant arbejder for at lindre og skabe balance. Det hedder det endocannabinoide system. Stofferne i CBD-olien bidrager til at dette system arbejder endnu bedre, og derfor oplever patienter og brugere af denne naturlige olie, at de har mere ro, at symptomer på sygdom lindres, og at både kroppen og sindet fungerer bedre og er i mere balance.

Er det lovligt?

CBD-olie som kosttilskud er lovligt, så længe det indeholder mindre end 0,2 % THC. Præparatet skal derudover leve op til gældende dansk lovgivning om fødevarer og kosttilskud. Det er kun læger, der må udskrive medicinsk cannabis, og det må kun forhandles på apoteket. 

Klik her for at se vores links til Lægemiddelstyrelsen ; Fødevarerstyrelsen og ajourført forskning om CBD. 

Må jeg købe det?

Det er pt ikke strafbart at købe eller besidde cannabisolier eller produkter med CBD-olie, medmindre de indeholder over 0,2 % THC. Det kan i nogle tilfælde være ulovligt at være forhandler, hvis indholdet er i strid mod gældende dansk lovgivning. Men som forbruger er det ikke stafbart at købe eller anvende produkter, der indeholder mindre end 0,2 % THC.

Hvad er CBD-olie?

 

CBD-olie er olie, som er udvundet fra cannabisplanten. CBD hører sammen med THC-olie til nogle af de mest almindelige og mest velkendte former for cannabisolie, der findes.

 

Den CBD-olie, der primært købes og anvendes i EU, er som regel udvundet af den cannabisplante, der hedder Cannabis Sativa. Cannabis Sativa har nemlig et højt indhold af CBD og et lavt indhold af det euforiserende stof THC, hvilket gør den idéel til daglig eller hyppig anvendelse.

 

Ifølge mange forskningsresultater samt et væld af fortællinger, kan CBD-olie have en helende og smertelindrende effekt i forbindelse med mange forskellige lidelser og tilstande. Cannabisolie kan altså anvendes til at behandle og forebygge symptomer på mange forskellige lidelser.

 

Samtidigt indeholder CBD-olie mange cannabinoider, hvilket er sundt for kroppen og kan hjælpe med at skabe en indre såvel som ydre balance og ikke mindst styrke immunforsvaret. Derfor er der også mange mennesker, der anvender CBD-olie som kosttilskud i hverdagen, for at holde kroppen og sindet sundt og holde sygdomme og andre tilstande på afstand. Du kan læse mere om, hvad cannabisolie er ved at læse mere her.

 

CBD-olie har vundet stor popularitet

 

Netop fordi CBD-olie har vist sig at være en effektiv form for cannabisolie, som kan bruges til hverdag, er dens popularitet steget i løbet af de seneste år, og denne tendens vil højst sandsynligt fortsætte.

 

Mange mennesker oplever nemlig, at CBD-olien kan potentielt lindre smerter og afhjælpe symptomer på deres tilstande — uanset om der er tale om kroniske lidelser, nyligt opståede tilstande eller psykologiske udviklingsforstyrrelser.

 

De få og sjældne bivirkninger gør derudover, at endnu flere mennesker vælger at give CBD-olie en chance, enten ved at anvende det ved siden af de konventionelle lægemidler eller ved at erstatte deres traditionelle medicin med CBD-olie. Det anbefales naturligvis, at man altid konsulterer sin læge, inden man tager beslutninger om enten at supplere eller erstatte sin traditionelle medicin, for at finde ud af, om det vil give mening i det enkelte tilfælde.

Hvad er CBD egentlig?

CBD er kort for cannabidiol, som er en kemisk forbindelse udvundet fra cannabisplanten. Der findes mange aktive cannabidioler i cannabisplanten, men netop CBD har vist sig at have en gavnlig effekt i forbindelse med mange forskellige tilstande.

 

CBD kan nemlig gavne på mange forskellige måder. Det styrker immunforsvaret, og samtidigt kan det både forebygge og lindre smerter. CBD kan også hjælpe med at modvirke kvalme og give appetit, hvilket er praktisk for patienter med lidelser, der mindsker appetitten. CBD kan også afhjælpe søvnproblemer, dæmpe angstsymptomer og have en antiinflammatorisk effekt.

 

Der findes mange forskellige varianter af CBD-produkter. Blandt andet kan man smøre CBD-salve eller CBD-lotion på huden, man kan sluge CBD-kapsler og man kan tygge CBD-tyggegummi.

 

CBD-olie har dog vist sig at være en af de mest effektive måder at indtage CBD på, da dråberne ved oral indtagelse optages hurtigt i systemet og giver en hurtigtvirkende effekt. Derfor tyr mange mennesker til CBD-olie i hverdagen, da det altså både virker hurtigt og er nemt at anvende.

 

Udover at have en hjælpende effekt i forbindelse med forskellige sygdomme, kan CBD også anvendes som kosttilskud, da det indeholder mange gavnlige vitaminer, heriblandt vitamin A, C og E.

Hvorfor er CBD så godt for kroppen?

 

Som tidligere nævnt kan CBD have mange positive effekter på kroppen. Men hvad er egentlig årsagen til denne positive effekt, og hvorfor samarbejder CBD så godt med vores fysik og psyke?

 

For at forklare dette, er det vigtigt at nævne ECS. ECS står for det endocannabinoide system, som er et system, der naturligt findes i menneskekroppen. Systemet består blandt andet af en masse receptorer, der hjælper kroppen med at skabe en god balance ved at regulere en masse faktorer såsom hukommelse, smerte, appetit mm.

De cannabinoider, der findes i CBD ligner dem, der findes i det endocannabinoide system. Derfor sker der det, at receptorerne i det endocannabinoide system aktiveres, når man anvender CBD. Det vil altså sige, at CBD — udover blandt andet at virke smertelindrende — i princippet hjælper kroppen med selv at skabe den balance, der er nødvendig for at kunne opretholde en sund fysik og et sundt sind.

Omvendt kan mange forskellige lidelser og sygdomme også vidne om en ubalance i kroppen, som CBD netop kan hjælpe med at rette op på ved at aktivere ECS.

CBD og CBDa

For at forstå, hvad CBD er, må man også lære om CBDa. Kort fortalt er CBDa det stof, som CBD bliver lavet af. CBD bliver altså ikke udvundet direkte fra cannabisplanten, men fra CBDa, som udvindes direkte fra planten. CBDa kan siges at være mellemledet mellem cannabisplanten og CBD. Når CBDa opvarmes eller decarboxyleres, bliver det til CBD.

Vil du gerne vide mere om, hvad CBD er, kan du læse mere her.

Hvad er forskellen mellem CBD og THC?

 

Som tidligere nævnt er CBD-olie og THC-olie de mest almindelige og hyppigst anvendte former for cannabisolie. Men hvad er forskellen på CBD og THC, og hvorfor er det vigtigt at skelne imellem dem?

THC er kort for tetrahydrocannabinol, og det udvindes fra stoffet THCa, som findes i cannabisplantes — på samme måde som CBD udvindes fra CBDa. Når THCa opvarmes, skabes det aktive stof, THC. Ligesom man kan lave olie af CBD, kan man også lave olie af THC. Der findes også olier, som både indeholder CBD og THC. I Danmark er det dog ikke lovligt at købe eller anvende olier med et THC-indhold på mere end 0,2%, med mindre det er som receptpligtig medicin.

Forskellen på CBD og THC er, at THC er euforiserende, mens CBD er ikke-euforiserende. Derfor er THC ulovligt. Det betyder ikke, at THC ikke kan have positive virkninger. Ifølge videnskabelige undersøgelser kan THC nemlig gøre meget godt for kroppen i forbindelse med sygdom — især for patienter, der ønsker at mindske kvalmen og øge appetitten samt for dem, der ønsker at behandle visse andre symptomer.

CBD er derimod lovligt at købe og anvende i Danmark, da det ikke er et euforiserende stof. Dermed kan man nyde godt af alle de gavnlige virkninger, CBD har på en daglig basis, uden at skulle bekymre sig om at blive psykoaktivt påvirket. CBD har ligefrem vist sig at have den modsatte effekt af THC, hvilket vil sige, at den til en vis grad kan modvirke den psykoaktive påvirkning, THC har.

Sådan køber du CBD-olie

Der findes flere muligheder at købe CBD-olie på i Danmark, afhængigt af, hvilken type CBD-olie du vil købe. Køb af CBD-olie kan opdeles i to kategorier: køb af CBD-olie til eget forbrug, og køb af CBD-olie til medicinsk brug.

Eget forbrug

Det er lovligt for danskere at købe CBD-olie til eget forbrug. Det forudsætter, at CBD-olien har et meget lavt indhold af THC, nemlig på 0,2% eller derunder. Således er CBD-olien nemlig ikke psykoaktiv, og ses ikke som euforiserende, hvilket gør den lovlig at købe og anvende.

Det er dog ikke lovligt at videresælge CBD-olie i Danmark, hvilket gælder for alle CBD-olier — også selvom de har et THC-indhold på 0,2% eller derunder. Derfor er det vigtigt at være sikker på, at forhandleren, du køber CBD-olie fra, sender deres varer fra udlandet. Det er altså både lovligt at købe og at anvende CBD-olie i Danmark, så længe det købes fra udlandet.

Medicinsk cannabis

Som del af et 4-årigt forsøg har danske læger siden januar 2018 kunne udskrive recepter på medicinsk cannabis. Har du brug for medicinsk cannabis — hvilket vil sige en olie, som er stærkere end den almindelige CBD-olie med et THC-indhold på 0,2% eller derunder, som er lovlig at købe på nettet via udlandet — så kan man gå til sin læge og tale om at få ordineret medicinsk cannabis.

Mange læger tøver med at udskrive recepter på medicinsk cannabis, da der stadig ikke findes nok forskning på området til, at de føler sig sikre på området, og dermed gerne vil være påpasselige. Nogle læger synes dog, at det kan være værd at prøve, og i de tilfælde skriver de en recept på medicinsk cannabis, som skal købes på apoteket.

Det er vigtigt at pointere, at den CBD-olie som kan købes til eget forbrug og som indeholder 0,2% THC eller derunder godt stadig kan anvendes til medicinske formål. Det er kun, hvis man har brug for noget stærkere, at man bliver nødt til at konsultere sin læge for at få en recept på medicinsk cannabis.

Hvis du vil vide mere om reglerne for køb af CBD-olie, kan du få mere information her.

Bivirkninger ved CBD-olie

Selvom de fleste mennesker har en behagelig oplevelse med brug af CBD-olie, kan der for nogle mennesker forekomme bivirkninger. Dette gælder især i opstartsfasen, og de kan indtræffe op til en måned efter påbegyndt brug.

Mulige bivirkninger

  • Influenza-lignende symptomer såsom forkølelse eller feber
  • Tørhed i munden
  • Kvalme
  • Diarré
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Ømme muskler og led
  • Træthed
  • Besvær med at falde i søvn

Bivirkningerne skal ikke ses som et direkte resultat af CBD-olien, men nærmere som et tegn på, at CBD-olien hjælper kroppen i gang med at udrense sig selv. Normalt aftager bivirkningerne efter 1-3 dage, men de kan også vare i længere tid. Omfanget af bivirkningerne afhænger af, hvor omfattende din krops udrensningsproces er, og hvor mange gift- og affaldsstoffer der har ophobet sig gennem tiden som et resultat af dårlige madvaner, stærk medicin, sygdomme mm.

Selvom bivirkningerne sjældent er et tegn på, at man ikke kan tåle CBD-olie, er det ikke muligt at garantere, at der ikke er nogle få mennesker, der er allergiske overfor CBD — men i langt de fleste tilfælde vil der altså være tale om, at kroppen er i gang med at hele sig selv.

Hvis du gerne vil vide mere om bivirkningerne ved CBD-olie klik her.

CBD-olie og bilkørsel

Det er lovligt at køre i bil på de danske veje, efter indtag af CBD-olie. Det forudsætter, at der er tale om den CBD-olie som er lovlig at anvende i Danmark og som har et THC-indhold på 0,2% eller derunder.

Bliver du stoppet af politiet og pålagt en test, kan det dog i nogle tilfælde ske, at testen reagerer på alle cannabinoider, og i så fald kan det se ud som om, du har THC i blodet. Skulle det ske, har du krav på at få taget en blodprøve, som vil vise præcist, hvor meget THC, du har i blodet, og dermed er der intet at bekymre sig om.

Ved brug af receptpligtig medicinsk cannabis er det op til din læge at afgøre, om du må køre i bil.

Vil du blive klogere på CBD-olie og bilkørsel, kan du læse mere her.

CBD og psoriasis

Psoriasis kan, som en af de mest hyppige hudlidelser i Danmark, desværre ikke kureres fuldstændigt. Men mange psoriasispatienter har fundet frem til, at CBD kan hjælpe med at behandle symptomerne.

En af årsagerne til, at mange psoriasispatienter vælger at give CBD et forsøg er, at det giver færre og mindre alvorlige bivirkninger end traditionel medicin, og ofte slet ingen.

Udover de færre bivirkninger har CBD en antiinflammatorisk effekt, som mindsker inflammationen og dermed giver mindre rødmen og irritation på de ramte områder. Derudover har den en øjeblikkelig virkning samtidigt med, at den gradvist lindrer symptomerne i det lange løb.

Ved anvendelse af CBD reduceres overaktiviteten i produktionen af hudceller også, hvilket er årsagen til problemet. Psoriasisforeningen støtter selv op om anvendelsen af cannabis mod sygdomme.

For at læse mere om CBD og psoriasis kan du klikke her.

CBD mod søvnforstyrrelser

CBD har vist sig at have en gavnlig effekt for folk med søvnproblemer. Udover at aktivere kroppens eget endocannabinoide system, hvilket hjælper kroppen med at opnå en bedre fysisk og mental balance, kan CBD nemlig forbedre kvaliteten af søvnen. Dette i og med, at den blandt andet kan virke angstdæmpende, stressnedsættende og anti-psykotisk. Herudover hjælper CBD musklerne med at spænde af, så det bliver nemmere at falde i søvn.

CBD er i sig selv ikke søvnfremkaldende, men det kan skabe de perfekte omstændigheder for søvn og gøre det lettere at finde ro. Melatonin, som er et naturligt søvnhormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen, kan derimod fremstilles syntetisk og anvendes som et decideret sovemiddel. Melatonin anvendes af mange mennesker verden over til netop dette formål. I forhold til andre sovemediciner og deres bivirkninger, ligger melatonin ikke i den tunge ende.

I dag findes der produkter på markedet, der kombinerer CBD og melatonin. Dette er oplagt for de mennesker, der ikke oplever, at melatonin virker alene. Først hjælper CBD kroppen med at slappe af, både fysisk og mentalt, og derefter forstærker melatonin trætheden og fremkalder søvnprocessen.

Vil du blive klogere på samspillet mellem CBD og melatonin, kan du klikke her.

CBD og PTSD

Mange PTSD-patienter og flere rehabiliteringscentre verden over kan se den positive effekt, CBD har for PTSD-patienter. Først og fremmest giver den færre — og ofte slet ingen — bivirkninger sammenlignet med konventionel medicin, som både kan være vanedannende og skadelige for kroppen.

For mange PTSD-patienter viser CBD sig herudover at kunne dæmpe symptomerne, som blandt andet kan inkludere flashbacks, irritationsudbrud, hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og søvnforstyrrelser. CBD kan, ifølge flere studier, desuden reducere angst hos PTSD-patienter.

Herudover kan CBD hjælpe med at øge niveauet af anadamid i kroppen. Anadamid er et naturligt forekommende stof i kroppen, som hjælper den med at komme igennem stressede situationer, og PTSD-patienter har ifølge forskning et lavere niveau af dette stof i kroppen end folk uden PTSD.

Få mere information om PTSD og CBD her.

CBD og fibromyalgi

På trods af, at fibromyalgi er en kronisk sygdom, som ikke kan kureres, har CBD vist sig at have en gavnlig effekt for mange patienter med fibromyalgi. Symptomerne på fibromyalgi — såsom stærke smerter og nedsat funktionsevne i hverdagen — kan være meget alvorlige og føre til, at patienter med fibromyalgi oplever en forringelse af deres livskvalitet, hvilket kan føre til depression, angst og stress.

CBD kan både hjælpe med at behandle symptomerne på fibromyalgi og i forbindelse med depression, angst og stress. Det gør CBD endnu mere oplagt for fibromyalgipatienter. Endnu en faktor der spiller ind er, at CBD har færre bivirkninger — ofte slet ingen — sammenlignet med de lægemidler, der normalt ordineres til fibromyalgipatienter såsom opiater, muskelafspændende medicin, søvnmedicin mm.

For at lære mere om CBD og fibromyalgi, kan du læse mere her.

CBD og migræne

For migrænepatienter har CBD vist sig at kunne hjælpe med at behandle symptomerne på migræneanfald. Først og fremmest kan CBD virke smertelindrende på de voldsomme hovedpiner, og derudover kan CBD øge serotoninniveauet i kroppen.

Dette er praktisk, da migrænepatienter ofte har et lavere serotoninniveau end normalt, hvilket kan være årsag til en udvidelse af blodkarerne, som derefter kan resultere i migræneanfald. CBD kan altså både være med til at mindske forekomsten af anfald og virke smertelindrende, når et anfald opstår. Herudover kan CBD hjælpe med at komme stress til livs, hvilket kan være en af årsagerne til, at migræneanfald opstår.

CBD kan også anvendes lokalt i forbindelse med muskelspændinger ved at smøres direkte på huden på det udsatte område, enten i form af dråber, lotion eller salve.

Vil du gerne læse mere om CBD og migræne, kan du klikke her.

CBD og ADD/ADHD

 

For ADD/ADHD-diagnosticerede kan CBD spille en vigtig rolle i hverdagen. ADD/ADHD er en angstrelateret neuropsykiatrisk lidelse med symptomer såsom indlæringsvanskeligheder samt koncentrations- og indlæringsbesvær, hvilket kan gøre hverdagen udfordrende for den diagnosticerede.

CBD, herunder især CBD-olie, kan hjælpe med at kontrollere symptomerne ved ADD/ADHD. CBD kan nemlig hjælpe med at behandle angst, koncentrationsbesvær og problemer med opmærksomheden.

Endnu en årsag til, at mange ADD/ADHD-diagnosticerede eller forældre til børn med ADD/ADHD tyr til CBD er, at bivirkningerne er sjældne, og i de tilfælde hvor de opleves er de ikke alvorlige og går hurtigt over. Dette er at foretrække set i lyset af de alvorlige bivirkninger, som traditionelle lægemidler kan give. Samtidigt er det ikke alle mennesker, som de traditionelle lægemidler virker for — og disse mennesker oplever ifølge undersøgelser gode resultater, når de anvender CBD.

Vælger man at anvende CBD ved siden af konventionelle lægemidler, som giver bivirkninger som kvalme, opkast og søvnproblemer, kan CBD være med til at modvirke disse bivirkninger. CBD hjælper også med at aktivere de receptorer i hjernen, der mindsker angst og depression, hvilket kan være til stor hjælp for ADD/ADHD-diagnosticerede.

Hvis du vil blive klogere på CBD og ADD/ADHD, kan du klikke her.

CBD og autisme

CBD har vist sig at kunne hjælpe i forbindelse med autisme-diagnoser. Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse som viser sig ved en sen udvikling af sociale og kommunikative færdigheder i forskellige grader.

Der findes ingen decideret behandling af autisme, men symptomerne kan behandles. Ved brug af traditionel medicin anvendes eksempelvis medicin mod angst, søvnproblemer og OCD, i de tilfælde hvor disse symptomer optræder, men konventionel medicin kan give bivirkninger og være vanedannende.

I modsætning hertil er CBD ikke vanedannende og det giver meget sjældent bivirkninger, og i de tilfælde, hvor det gør, er bivirkningerne ikke alvorlige og de fortager sig hurtigt. CBD kan virke angstdæmpende, og kan dermed virke beroligende for både voksne og børn. CBD-olie er især nemt at anvende for både voksne og børn, og så har det en hurtig virkning.

Vil du vide mere om CBD og autisme, kan du klikke her.

Sådan anvender man CBD-olie

CBD-olie kan smøres på huden, hvis man vil opnå en lokal virkning ved eksempelvis ømme muskler og led eller hudlidelser. Den mest almindelige måde at anvende CBD-olie på er dog ved at indtage det oralt.

CBD-dråberne lægges under tungen, hvor de gerne må ligge lidt, inden man synker, så de kan få lov at optages gennem slimhinderne, hvilket giver den hurtige og effektive virkning. Herefter er det en god idé at vente 20-30 minutter med at drikke eller spise, så dråberne kan nå at blive optaget i systemet, og ikke går direkte videre til mavesækken, hvor de ikke optages lige så effektivt.

Hvis du ikke bryder dig om smagen af CBD-olie kan du eventuelt børste tænderne inden du tager dråberne, da det kan tage noget af den karakteristiske smag. Du kan eventuelt også blande dråberne op med saftevand eller kaffe eller lignende, hvis du har brug for en endnu blødere opstart.

Hvor meget CBD-olie skal man tage?

Den idéelle dosis varierer fra person til person. Det kan blandt andet afhænge af, om CBD-olien blot bruges som kosttilskud, eller om den bruges som naturmedicin og skal lindre smerter og symptomer. Anatomi og tidligere CBD-indtag spiller også en rolle.

Er du nybegynder anbefales det at man starter langsomt om, eventuelt med én dråbe morgen og aften i en uge, hvorefter man sætter dosis op til to dråber ad gangen i den efterfølgende uge, og så videre. På denne måde kan man langsomt finde frem til den idéelle dosis, hvor man virkelig kan mærke effekten.

Overstiges den idéelle dosis kan det blandt andet mærkes ved, at man kan føle sig træt, døsig og svimmel. I det tilfælde sætter du blot dosis ned igen med det samme.

CBD-olie og det endocannabinoide system

Grunden til, at CBD generelt har så positiv en indvirkning på menneskekroppen og kan hjælpe med at lindre symptomerne på utallige lidelser skal findes i det endocannabinoide system. Det endocannabinoide system er et kompleks netværk af receptorer i menneskekroppen, der regulerer mange vigtige processer som eksempelvis:

  • smertefølelse
  • hukommelse
  • sult/appetit
  • humør
  • søvn
  • immunforsvaret

 

Forskellige sygdomme og lidelser kan således være tegn på en ubalance i det endocannabinoide system, og ved at rette op på denne ubalance kan man forebygge og afhjælpe visse tilstande.

Vigtige cannabinoider

De cannabinoider, der findes i CBD minder om de cannabinoider, der findes i kroppens eget endocannabinoide system. Ved indtag af CBD sker der derfor det, at cannabinoiderne fra CBD’en går ind og aktiverer cannabinoiderne i det endocannabinoide system, hvorefter systemet aktiveres.

Det resulterer i en genoprettelse af kroppens fysiske og psykiske balance, og kan derfor både hjælpe med at komme sygdomme til livs og samtidigt skabe en generel mental og fysisk sundhed i kroppen.