CBD og fibromyalgi

Mange danskere har valgt at anvende CBD-produkter, enten som dagligt kosttilskud, som forebygning mod symptomer eller som symptombehandling i forbindelse med visse sygdomme — eller til alle tre formål.

Udover at indeholde vigtige vitaminer og mineraler samt komponenter, som er gode for kroppens generelle fysiske og psykiske helbred, så kan CBD-produkter nemlig også hjælpe med at lindre symptomer på visse sygdomme. Eksempelvis bruger mange patienter med psoriasis, søvnforstyrrelser og migræne CBD-produkter som smertelindring, og oplever en mærkbar effekt.

I løbet af de seneste år er patienter med fibromyalgi i stigende grad begyndt at anvende CBD-produkter til behandling af symptomerne på lidelsen. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad fibromyalgi er og hvilke symptomer, sygdommen manifesterer sig igennem samt hvorfor og hvordan CBD kan være behjælpelig for patienter med fibromyalgi.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en reumatologisk lidelse, som blandt andet kommer til udtryk ved smerter i muskler og led, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Sygdommen kaldes også for en generaliseret smertetilstand, og den indgår i den internationale sygdomsklassifikation som en officiel WHO-diagnose.

Patienter med fibromyalgi oplever disse smerter, fordi deres krop sender større mængder af smertesignaler ud i nervesystemet end normalt.

Fibromyalgi rammer som regel kvinder, og det estimeres, at mindst 2% af Danmarks befolkning lider af sygdommen. Fibromyalgi kan være svært at diagnosticere, og det kan ligeledes være svært at behandle, da der er tale om en kronisk sygdom, der ikke kan kureres.

Selvom der er blevet forsket meget på området, vides det stadig ikke, hvorfor man får fibromyalgi. Den generelle opfattelse er dog, at det er et resultat af et samspil mellem flere forskellige faktorer såsom genetik og hormoner samt miljømæssige og adfærdsmæssige omstændigheder. Derudover er der også forskel på folks individuelle opfattelse af smerte, hvilket kan spille en rolle i udviklingen af fibromyalgi.

Hvad er symptomerne på fibromyalgi?

 

Blandt symptomerne på fibromyalgi kan følgende nævnes:

  • Ømme led og muskler
  • Stive led og muskler
  • Migræne eller hovedpine
  • Kroniske smerter
  • Søvnløshed
  • Træthed
  • Irritabel tarm
  • Overfølsomhed overfor smerte
  • Prikken og stikken i kroppen
  • Svært ved at huske
  • Ekstra stærke menstruationssmerter

Som det kan ses ovenfor, er fibromyalgi en lidelse, der forsager mange alvorlige bivirkninger. Derfor oplever mange mennesker med fibromyalgi, at deres livskvalitet forringes på grund af lidelsen, fordi de både må døje med stærke smerter og en nedsat funktionsevne i forbindelse med almindelige opgaver i hverdagen.

Af denne grund ses det også ofte, at patienter med fibromyalgi oplever depression, angst og stress. Udover at være behjælpelig med lidelsen selv, har CBD-produkter også vist sig at kunne hjælpe folk, der lider af netop depression, angst og stress, hvilket gør det endnu mere oplagt for patienter med fibromyalgi at give CBD et forsøg.

Traditionel behandling af fibromyalgi

Da man har kendt til fibromyalgi i mange år, er der også foretaget mange undersøgelser i forhold til, hvilken medicin, der hjælper med at behandle sygdommen.

Som tidligere nævnt er fibromyalgi en kronisk lidelse, som ikke kan kureres, men alligevel ordinerer læger i mange tilfælde smertestilende medicin, søvnmedicin, antiinflammatorisk medicin, opiater og muskelafspændende medicin til deres patienter med fibromyalgi.

Ulempen ved mange af disse lægemidler er deres bivirkninger, og her kommer CBD ind i billedet. Mange patienter med fibromyalgi anvender nemlig CBD fremfor traditionel medicin, da CBD giver færre — og ofte slet ingen — bivirkninger.

Hvorfor kan CBD behandle fibromyalgi?

Der findes endnu ikke nok forskning på området til konkret at bevise, at CBD behandler fibromyalgi. Dog findes der studier, der peger på, at dette er tilfældet. Som et eksempel kan det nævnes, at National Pain Foundation i USA har foretaget en undersøgelse, der viste, at cannabis var en af de mest effektive behandlingsmuligheder for patienter med fibromyalgi.

Menneskekroppen har sit eget endocannabinoide system, også kaldet ECS, som blandt andet er med til at regulere hukommelse, appetit, humør og smertefølelse, hvoraf den sidstenævne spiller en stor rolle i forbindelse med fibromyalgi.

Når ECS kommer ud af balance, kan det manifestere sig i forskellige lidelser og sygdomme, som eksempelvis fibromyalgi. Når patienter med fibromyalgi anvender CBD-produkter som behandling, går cannabinoiderne ind og aktiverer kroppens endocannabinoide system, hvilket sætter en positiv proces i gang. Her forstærkes immunforsvaret nemlig samtidigt med, at kroppen får hjælp til at opnå en bedre balance, både mentalt og fysisk.

Hvordan anvendes CBD mod fibromyalgi?

Lytter man til de patienter med fibromyalgi, der anvender CBD mod deres lidelse, så viser det sig, at CBD-olie er et af de produkter, der giver den bedste effekt. Grunden til, at CBD-olie har så god en effekt er, at den optages hurtigere i systemet, når den anvendes under tungen.

Anvendelsen foregår ved, at CBD-olien lægges under tungen, hvor den får lov til at ligge i noget tid — for eksempel et halvt minut — inden man synker. Det er herefter godt at vente 20-30 minutter fra man anvender CBD-olien til man spiser eller drikker, da man på denne måde vil opnå den bedste effekt. Synes man, at smagen af CBD-olien er for stærk, kan man eventuelt børste tænder inden, da det kan hjælpe med at tage noget af smagen.

Det skal siges, at det altid er en god idé at konsultere sin læge omkring brugen af CBD, hvis man i forvejen anvender andre former for medicin. På den måde kan man være helt sikker på, at CBD-olien og den medicin, man tager, ikke vil have en negativ indflydelse på hinanden.

Tager man ingen andre former for medicin i forvejen, kan man også altid konsultere sin læge, hvis man er i tvivl om, hvorvidt CBD er det rigtige produkt for én selv. Ønsker man at anvende almindelig CBD-olie med et THC-indhold på 0,2% eller derunder, så er det lovligt for dig at købe det selv via nettet, så længe du køber det fra udlandet.

Man behøver kun involvere sin læge, hvis man ønsker at anvende receptpligtig medicinsk cannabis, som er stærkere og som skal hentes på apoteket. Du kan læse mere om reglerne for køb af CBD-olie ved at klikke her (link til artikel “Køb CBD-olie”).

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad CBD-olie er og hvad det kan gøre for dig, kan du klikke her.