CBD og autisme

Mange danskere anvender CBD-produkter i deres hverdag; nogle bruger CBD som et kosttilskud eller som forebygning mod sygdomme, mens andre bruger det til at behandle smerter og symptomer på forskellige tilstande. Fælles for alle, der anvender CBD-produkter er, at de får styrket deres immunforsvar og hjælper deres krop med at opnå en bedre fysisk og mental balance.

Der er mange mennesker, der oplever, at CBD hjælper dem med at lindre smerter og symptomer på tilstande som eksempelvis fibromyalgi, psoriasis, søvnforstyrrelser, migræne og PTSD. Flere patienter oplever også, at CBD kan have en gavnlig effekt i forbindelse med ADD/ADHD.

På samme måde tyder mange beretninger på, at CBD kan have en hjælpende effekt i forbindelse med autisme-diagnoser. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad autisme er, hvordan det kommer til udtryk samt hvorfor og hvordan CBD kan spille en positiv rolle i hverdagen for folk med ASF (autismespektrumforstyrrelse).

Hvad er autisme?

ASF er en psykologisk udviklingsforstyrrelse, som er medfødt og som rammer ca. 1% af befolkningen. Forskningsresultater har vist, at drenge oftere diagnosticeres med ASF end piger. Dog ved man ikke, om dette skyldes, at flere drenge befinder sig på spektret, eller om det skyldes, at piger er bedre til at skjule tegnene på, at de har ASF.

Hvordan kommer autisme til udtryk?

Den måde, autisme kommer til udtryk på, kan variere utroligt meget fra person til person. Af denne årsag kan man sige, at der findes forskellige grader af autisme, og derfor taler man om et spektrum, hvorpå det er muligt at befinde sig mange forskellige steder.

For de fleste med ASF opleves verden anderledes. Udviklingen af sociale og kommunikative færdigheder sker ofte sent, og derfor kan mange med ASF have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge og svært ved at kommunikere med andre mennesker og nuanceret sætte ord på, hvad de føler og tænker.

Det er ikke muligt at se på folk, om de har autisme, men social adfærd kan i visse tilfælde indikere det. Nogle voksne og børn med ASF kan sagtens formulere sig, mens andre har et mindre veludviklet sprog.

Herudover kan symptomer på autisme også inkludere angst, søvnproblemer, OCD og forskellige former for fobier.

Konventionel behandling af autisme

På trods af, at mange mennesker er diagnosticeret med autisme, findes der stadig ingen decideret behandling. Dog anvendes konventionelle lægemidler ofte til at behandle de symptomer, der kan opstå i forbindelse med ASF og som kan være forskellig fra person til person, som eksempelvis angst, søvnproblemer eller OCD.

Dog er mange af disse konventionelle lægemidler forbundet med bivirkninger og afhængighed. Derfor er der mange, der vælger at give CBD et forsøg, da der oftest ingen bivirkninger er forbundet med CBD-produkter. Og i de tilfælde, hvor de opleves, er de langt mindre alvorlige end de bivirkninger, der ses ved konventionelle lægemidler samtidigt med, at de ofte udelukkende ses i opstartsfasen, hvor CBD hjælper kroppen med at udrense sig selv.

Overvejer du at erstatte din konventionelle medicin med CBD, er det en god idé at konsultere din læge først.

I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvorfor CBD kan spille en vigtig rolle i forbindelse med autisme samt hvordan man anvender det.

Hvorfor kan CBD have en gavnlig effekt i forbindelse med autisme?

Megen forskning tyder på, at der kan være en tæt sammenhæng mellem autisme og det endocannabinoide system. Det endocannabinoide system — også kaldet ECS — er et system i menneskekroppen, der består af et komplekst netværk af receptorer og som er med til at regulere vigtige processer som smerte, appetit, opmærksomhed, hukommelse mm.

Når ECS kommer ud af balance, kan det resultere i udviklingen af forskellige lidelser og tilstande samt fysisk og psykisk ubalance i kroppen. Omvendt vil indtag af CBD hjælpe med at aktivere det endocannabinoide system, som vil hjælpe kroppen med at genskabe en fysisk og psysisk balance, styrke immunforsvaret mm.

CBD hjælper desuden med at aktivere de receptorer, der virker angstdæmpende, hvilket kan være fordelagtigt i forbindelse med ASF. CBD kan altså virke beroligende for de børn og voksne, der oplever angst som et symptom på deres ASF.

Sådan anvendes CBD til behandling af autisme

CBD-olie er et produkt, der egner sig godt til symptombehandling i forbindelse med autisme, da det er nemt at bruge samtidigt med, at det har en hurtig og effektiv virkning, da olien bliver optaget direkte via slimhinderne i munden.

Dråberne lægges under tungen, hvor de gerne må ligge lidt, inden man synker. Herefter er det en god idé at vente 20-30 minutter med at spise eller drikke, så dråberne kan optages ordentligt og ikke går direkte videre til mavesækken, hvor de ikke vil have en lige så hurtig og effektiv virkning.

Det er en god idé at starte langsomt op ved eksempelvis at tage én dråbe morgen og aften i en uge, hvorefter man sætter dosis op én dråbe ad gangen indtil man finder frem til den helt rette dosis, hvor man mærker den bedste effekt.

Begynder man at føle sig sløv og træt, svimmel eller urolig kan det være et tegn på, at man har oversteget sin idéelle dosis. Det er ganske ufarligt, og det du bør gøre er blot at sætte dosis lidt ned igen efterfølgende, så du rammer den helt perfekte dosis for dig — eller dit barn med ASF.

Anvender du CBD-olie til dit barn med ASF, og ser du tegn på, at dit barn oplever uro i kroppen, træthed eller svimmelhed, er det derfor et tegn på, at I har oversteget den idéelle dosis og at den skal sættes ned igen. Prøv jer derfor langsomt frem, når I anvender CBD-olie og sørg for, at dit barn får gavn af den afslappende effekt, CBD-olien har.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad CBD-olie er og hvad det kan gøre for dig, så kan du klikke her.